Odder Grundtvigske Valgmenighed
En del af den danske Folkekirke

 

kirke01

Odder Grundtvigske Valgmenighed

Odder Grundtvigske Valgmenighed er en del af den danske folkekirke. Valgmenigheden opstod i 1886 som følge af den åndelige vækkelse, som begyndte i 1860'erne. Valgmenigheden bygger det kristne grundlag som kendes fra sognemenighederne, vi har samme gudstjenesteordning, og vi synger efter Den Danske Salmebog. De kirkelige handlinger i Valgmenigheden forløber som i sognemenighederne, og begivenheder som dåb og vielse har samme retsgyldighed. Selvom der er mange ligheder mellem Valgmenigheden og sognemenighederne, er der også væsentlige punkter, hvor valgmenigheden adskiller sig fra sognemenighederne

- Valgmenigheden består af mennesker, som har valgt at være medlem - på tværs af sognegrænser.

- Valgmenighedens medlemmer vælger selv en ny præst ved en generalforsamling.

- Valgmenigheden er præget af det grundtvigske kirkesyn: I kirken samler menigheden sig om gudstjenestelivet. Og med det som baggrund kan man så - uden for kirken – mødes i folkelige fællesskaber for at tolke den verden, vi lever i, og det samfund, vi er en del af.

I Valgmenigheden ønsker vi at være åben mod omverden. Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkomne til vores gudstjenester og arrangementer.

Mere