Program for højskoleeftermiddage efterår 2019
i Odder grundtvigske Valgmenighed.
Foredragene vil finde sted den 3. torsdag i måneden
Pris for foredrag, kaffe og sang 50 kr.
Alle er velkomne. Klik "Læs mere"
Torsdag den 19.september kl. 14:00
Besøg på Odder Højskole.
Forstander Søren Winther Larsen har inviteret os indenfor til en rundvisning.. Endvidere vil han fortælle om højskolen og i særlig grad om, hvorfor mange udenlandske elever søger en dansk højskole. Han har også lovet, at der vil blive serveret kaffe.
Torsdag den 17. oktober kl. 14:00
Foredrag af Kirsten Høg: ”Jeppe Aakjærs forhold til det religiøse.”
I maj måned var vi en gruppe på 52 på tur til ”Jenle”. På vej derop fortalte jeg lidt om dette emne. Det vil jeg denne eftermiddag uddybe med udgangspunkt i en bog , som man kunne købe på museet og så også Bjarne Nielsen Brovsts bog om samme emne
Torsdag den 21. november kl. 14:00
Foredrag v. Lynge Korsgaard, forstander på Eriksminde Efterskole: ”Kunsten at tænke frit.”
Frisindet er en værdi, der er optaget i Danmarkskanonen, men hvordan har frisindet det i dagens Danmark?
Hvordan har det danske frisind det i den globaliserede verden? Og hvordan lærer man at tænke frit - og er det overhoved noget man kan lære?
Lynge Korsgaard er forstander på Eriksminde Efterskole, hvor han går til daglig op og ned af 110 unge mennesker.
Han siger "Den største gave vi kan give de unge mennesker, er at tænke frit. Fri for fordomme, fri for normer og fri for forventning".